Ti år med Charta Oecumenica

Det økumeniske dokument er blevet omsat i praksis i Fredens Sogn, beretter Peter Lodberg i artiklen på 10 året for Charta Oecumenicas underskrivelse.

Det diskuteres ofte, om økumeniske dokumenter har en praktisk betydning for menighedernes liv og virke. Sådan gik det også i 2000 med dokumentet Charta Oecumenica, der skulle bringe protestantiske, katolske og ortodokse menigheder tættere på hinanden i et Europa under politisk og økonomisk forandring. Ikke mindst i Danmark vakte dokumentet, der blev udarbejdet af Konferencen af Europæiske Kirker og Den katolske Kirkes bispesynode i Europa, debat, fordi det af modstanderne blev betragtet som et forsøg på at spænde de europæiske kirker for en politisk vogn, der kørte i retning af tilslutning til den politiske og økonomiske integrationsproces inden for EU.

 

"Det europæiske maskineri kan ikke komme i gang, så længe det tyske hjul sidder fast"

Tilhængerne hævdede, at Charta Oecumenica var en kærkommen lejlighed til, at de europæiske kirker kunne forholde sig til den nye politiske virkelighed i Europa efter Berlin-murens fald og Sovjetunionen sammenbrud.  De så dokumentet som et væsentligt bidrag til at diskutere kristendommens fremtid i Europa og hjælpe kirkerne til at nærme sig hinanden, så kirkerne kunne bidrage til at hele de sår, der gennem mange år har bidraget til at opdele Europa konfessionelt. Det var et arbejde, der allerede var begyndt efter Anden Verdenskrigs afslutning i Danmark, da Halfdan Høgsbro, senere biskop i Lolland-Falsters stift, havde sammenfattet udfordringen i det kirkelige og politiske forsoningsarbejde efter krigen med ordene: ”Det europæiske maskineri kan ikke komme i gang, så længe det tyske hjul sidder fast”. Midt i en anti-tysk tid efter 1945 pegede Høgsbro på behovet for forsoning og samarbejde med det tyske folk for at fremme freden i Europa.

Set i det lys er det Charta Oecumenicas hensigt at bidrage til en fælles forståelse mellem kirkesamfundene i Europa, der ofte har været anledning til eller involveret i de europæiske konflikter.

 

Charter Oecumenica i praksis

Jeg oplevede dokumentets betydning, da mit sogn, Fredens Sogn i Aarhus, blev kontaktet af en katolsk menighed i Belvedere-Fogliense, Italien, i år 2000 for at etablere en venskabsmenighedsforbindelse. I brevet fra den katolske biskop og det økumeniske råd i Pesaro, Urbino og Fano blev der eksplicit henvist til Charta Oecumenica som begrundelse for, at man nu tog det usædvanlige skridt at rette henvendelse til en luthersk sognekirke på den anden side af Alperne.

Hurtigt blev der indledt kontakt mellem Danmark og Italien, og forbindelsen blev senere udvidet til også at omfatte en ortodoks menighed i Rumænien. Samarbejdet involverer i dag menighedernes medlemmer – unge og gamle, og flere hos os er begyndt at gå på sprogkurset Italiensk for begyndere. Hver søndag beder vi i kirkebønnen i henholdsvis Fredenskirken og Belvedere-Fogliense for hinanden, og der er taget initiativ til et fælles indsamlingsprojekt. Det første blev etableret i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, og i øjeblikket støtter vi et projekt gennem den katolske organisation Caritas.

Måske er Charta Oecumenica blot ét af mange økumeniske dokumenter, men for os var det begyndelsen til, at vores sognearbejde kunne udvikles og udvides med muligheder, vi end ikke havde drømt om.

Peter Lodberg, dr. theol. Aarhus Universitet

---