AAA

Om os

Folkekirken samarbejder med andre kirker i ind- og udland. Arbejdet koordineres af Folkekirkens mellemkirkelige Råd, der informerer om og inspirerer til mellemkirkeligt samarbejde gennem projekter, konferencer og udgivelser.

 


 

 

Nyvalgt biskop i Finland

04/06-2010

Præst og teolog Irja Askola er valgt til biskop over Helsinki stift i anden runde af bispevalget. Hun fik 591 stemmer. Modkandidaten, domprovst Theol. Lic. Matti Poutiaine fik 567 stemmer. Valget blev afsluttet den 3. juni 2010.

Den nye biskop vil begynde sit virke den 1. september 2010, og ordinationen vil finde sted i Helsinki Domkirke den 12. september.

Irja Askola blev teologisk kandidat i 1975 og blev ordineret i 1988. Hun er præst i Alppila sogn, og arbejder derudover som særlig assistent i teologiske anliggender for biskop Mikko Heikka. Tidligere, 1991-1999, har Askola arbejdet for Konferencen for Europæiske Kirker på sekretariatet i Geneve.

Irja Askola er født i 1952, og hun bliver den første kvindelige biskop i den evangelisk, lutherske kirke i Finland.

Se mere på Irja Askolas hjemmeside www.irjaaskola.fi

http://www.irjaaskola.fi/

Rebekka Højmark Jensen