AAA

Om os

Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.

Arbejdet koordineres 
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.

 

 

 

Nyt EU netværk skal forebygge terror

30/09-2011

EU Kommissionen vil lære af lokale succeshistorier fra religiøse ledere, politi, socialarbejdere og lærere.

Den 9. september, 2011 – to dage før 10-året for angrebet på World Trade Center – lancerede Europakommissionen et nyt netværk, der har til formål at forebygge ekstremisme og terror – det såkaldte Radicalisation Awareness Network (RAN).


”Vi kan se at der er en øget tendens til at terrorangreb bliver begået af enlige, ensomme mennesker,” sagde EU’s kommissær for Indre Anliggender, Cecilia Malmström, i sin præsentation af netværket. ”Europakommissionen har ikke været god nok til at svare på dette problem og til at forebygge problemerne og den voldelige ekstremisme.” Derfor introducerer man nu netværket RAN.


Formålet med netværket er at samle personer, der arbejder lokalt som f.eks. religiøse ledere, socialarbejdere, politi, lærere og ungdomsledere, der har erfaring med tidligt at spotte unge, der er i fare for at blive radikaliseret og ende med at begå voldelige handlinger.


Netværket skal være en mulighed for at mødes og dele ideer, metoder og gode og dårlige erfaringer, og det vil give mulighed for Europakommissionen til at lytte til og identificere, hvad man kan gøre. Formålet er at ”samle mennesker, som allerede arbejder med problemstillingen og andre, som gerne vil lære af dem, så de kan arbejde på lokalt niveau,” sagde Cecilia Malmström.


”Jeg tror at 10 år efter 9. september må vi fokusere mere på forebyggelse, og det er derfor, jeg er virkelig glad for i dag at kunne lancere RAN netværket,” sagde Cecilia Malmström.


RAN – netværket bygger på EUs interne sikkerheds strategi, som blev vedtaget i november 2010, og vil blive støttet af on-line fora og af konferencer støttet af Europakommissionen.


Tekst: Heidi Paakjær Martinussen
Foto: EU kommissionen