Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.
Arbejdet koordineres
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.
Dr Kaisamari Hintikka er blevet udnævnt til midlertidig leder af CID af Konferencen for Europæiske Kirkers præsidium på deres møde på Kreta den 27. – 30. april 2011. Dr Hintikka er præst i den Evangelisk Lutherske Kirke i Finland og har en doktorgrad i moderne kirkehistorie. Hun tiltræder den 1. september 2011.
Dr Hintikka blev født i 1967, er gift og har en datter. Siden 2002 har hun arbejdet for afdelingen for internationale anliggender hos den Evangelisk Lutherske Kirke i Finland. I sit job som assisterende afdelingschef for teologi har hun aktivt deltaget i sin kirkes bilaterale diskussioner, specielt i dialogerne mellem den finske og russisk ortodokse kirke. Hun var også involveret i udviklingen af kontakter med de lutherske minoritetskirker i Baltikum, det centrale Østeuropa og i Porvoo fællesskabet.
Før hun blev udnævnt til leder af CID arbejdede Dr Hintikka i ni år på det Teologiske Fakultet på Helsinki Universitet, hovedsageligt som forsker.
Dr. Hintikka har været støttet af sin kirke til at sidde i KEKs Kommission for Kirker i Dialog (CID) og bidrog som deltids forsker til CID projektet om dialog mellem ortodokse og andre KEK medlemskirker (2008-2009).
KEKs Kommission for Kirker i Dialog støtter medlemskirker i inter-religiøs og inter-kirkelig dialog gennem studier, projekter og gennem kommissionens møder og konferencer.
Billede: Dr Hintikka/CEC
Konferencen for Europæiske Kirker, oversat og redigeret: H. Martinussen