Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.
Arbejdet koordineres
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.
Siden da har der kun været lidt – om nogen – forskning i tendenser og udfordringer på området for præste- og teologisk uddannelse i den globale kristendom.
Efter betydningsfulde studier om nye udviklinger i den globale kristendoms hurtigt skiftende landskab, der blev forberedt til Edinburgh 2010 studieprocessen, startede Kirkernes Verdensråd den 8. oktober 2011 et verdensomspændende studieprojekt: ”Global undersøgelse af teologisk uddannelse i den globale kristendom.”
Teologisk uddannelse har været en nøglefaktor i udviklingen af den globale kristendom i det 21. århundrede, ifølge Dr Dietrich Werner, der er koordinator af Kirkernes Verdensråds økumeniske, teologiske uddannelsesprogram. Han tillægger initiativet betydning som et ”koordineret forsøg på at foretage et studieprojekt om de nyere tendenser og den nyere udvikling i teologisk uddannelse.”
Det globale studieprojekt er blevet forberedt i samarbejde med Dr David Esterline fra Instituttet for tværkulturel teologisk uddannelse i Chicago, Dr Tod Johnson fra Gordon-Conwell teologiske seminar og Dr Dietrich Werner fra Kirkernes Verdensråd.
Projektet er udformet med henblik på at indsamle synsvinkler på alle former for teologisk uddannelse fra alle kristne traditioner rundt om i verden. Det grundlæggende redskab for undersøgelsen er et udvidet spørgeskema om tendenser, forhold og behov for teologisk uddannelse.
Undersøgelsen vil blive besvaret af teologiske uddannelsesinstitutioner, regionale og globale sammenslutninger af teologiske skoler og individer med ansvar for teologiske uddannelsesforløb med henblik på præsteuddannelse til kirkerne i den globale kristendom.
Projektet: ”Den globale undersøgelse af teologisk uddannelse” blev introduceret på Global Christian Forum i Manado, Indonesien fra den 4. – 7. oktober i år.
Kilde: ENI news, oversættelse: Heidi Martinussen
Billede: sxc.hu