AAA

Om os

Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.

Arbejdet koordineres 
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.

 

 

 

Kirkernes Verdensråd markerer international fredsbønnedag på facebook

30/09-2011

30 års jubilæet for FNs Internationale fredsdag blev i år fejret under temaet ”Lad din stemme blive hørt.” Men også Kirkernes Verdenrsåd markerede dagen.

Samme dag – den 21. september – bliver a Kirkernes Verdensråd markeret under titlen Den internationale fredsbønnedag. I år bad Kirkernes Verdensråd folk om at sende en bøn for fred via facebook.

 

”Brug mig, Herre, til at bygge broer af håb,” skrev pastor Edelberto Valdes Fleites fra Cuba. Pastor bernard Ugeux, en missionær i Rwanda, skrev: ”Gør os til fredshåndværkere efter Kristi eksempel, kvinder og mænd af mod og skarpsindighed. I stedet for at flygte fra konflikt, lad os … turde blive mæglere for fred og retfærdighed.”

 

Herhjemme arrangerede Folkekirkens mellemkirkelige Råd i forbindelse med fredsdagen en gudstjeneste på Frederiksberg. Samtidig havde man sendt en opfordring til sognemenigheder om at holde en andagt eller gudstjeneste på fredsdagen for at bede specielt for forfulgte kristne i verden. På Rådets hjemmeside www.interchurch.dk er der forslag til liturgi, som sogne frit kan bruge, hvis de planlægger en forbønsgudstjeneste eller –andagt.

 

FNs internationale fredsdag stammer fra 1981 og fejres hvert år den 21. september ved åbningen af FNs Generalforsamling. I år talte præsident Barack Obama til FNs Generalforsamling og sagde blandt andet, at fred medfører enven til at ”elske vores familier og vores Gud.”

 

Se mere på www.internationaldayofpeace.org

 

Tekst: ENI news og Heidi Martinussen

Foto: sxc.hu