AAA

Om os

Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.

Arbejdet koordineres 
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.

 

 

 

Kirkerne vinder kampen om lobbyregisteret i EU

30/06-2011

De kristne trossamfund i almindelighed og den katolske kirke i særdeleshed vandt en klar sejr da det nye lobbyregister blev præsenteret i Europaparlamentet.

Registeret blev præsenteret i Europaparlamentet den 11. maj og er nu tilgængelig på http://europa.eu/transparency-register/.

 

Forslaget om et egentligt lobbyregister i Bruxelles har fået stærk modstand fra den katolske kirke, som har nægtet at lade sig klassificere som en interesseorganisation.  Sagen førte til en decideret konflikt mellem den Katolske Biskops Konference og den Europæiske Kommission. Dele af Kommissionen ønskede ikke at give trossamfund nogen former for undtagelse.


Diskussionen minder om debatten omkring den civile og religiøse dialog forud for underskrivelsen af Lissabon traktaten. Stærke anti-gejstlige kræfter i Bruxelles har hævdet, at kirker burde være en del af dialogen med andre civilsamfunds partnere. Fra kirkerne holder man derimod fast i retten til at indgå i dialog på egen præmisser.

 

Kravet om en specifik religiøs dialog resulterede til sidst i oprettelsen af Artikel 17 i den nye Lissabon traktat, til ærgrelse for de kræfter som mener, at kirken har for meget magt i EU. Artikel 17 siger bl.a. at ”unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med … kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.”

 

Det nye lobby direktiv følger nu den samme logik som i debatten om den religiøse dialog. I stedet for et enkelt register for alle interessevaretagere, er der nu præsenteret seks forskellige kategorier:

  1. Professionelle lobbyister og advokater.
  2. Arbejdsmarkedsparterne.
  3. Ikke-statslige organisationer (NGOere).
  4. Tænketanke og akademiske institutioner.
  5. Organisationer der repræsenterer religioner og religiøse samfund.
  6. Lokale og regionale myndigheder.

 

I stedet for at kalde registeret et ”lobby register”, vil det nye arbejdsværktøj blive kaldt et transparens register; dette er også et krav fra de kirkelige interessevaretageres side.

 

Kilde: Kyrkornas EU kontor
Oversat og red.: Heidi Martinussen

Billede: HPM/Berlaymont