Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.
Arbejdet koordineres
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.
Biskop Younan – en mand som, trods det umiddelbare rolige og beskedne ydre, brænder igennem med en nærværende energi både på prædikestolen og på tomandshånd. Man fornemmer, at her er en mand med et budskab og en passion, som bunder i egne livserfaringer.
Søndag var han på prædikestolen i Trinitatiskirken i København, og var både personlig og formanende, da han talte om at modtage ”den fremmede” som vores næste.
”I Bibelen er der ingen fremmede, der er kun vores næste, og derfor er der heller ingen fremmede i denne verden,” sagde biskoppen. ”Vi er alle lige meget fremmede og lige meget hinandens næste i verden.”
Younan, som er teologisk uddannet i Finland og desuden har en æresdoktortitel fra USA, besidder en lang række tillidshverv. Først og fremmest har han siden juli 2010 været præsident for Det Lutherske Verdensforbund (LVF), der er et fællesskab for over 70 millioner Lutheranere i verden, herunder Folkekirken. LVF er aktivt involveret i kirkernes nødhjælpsarbejde i blandt andet Østafrika. Og det var ikke mindst for de mennesker, der lider i Afrika, at biskoppen talte i sin prædiken søndag i Trinitatiskirken:
”LVF arbejder i DaDaab [verdens største flygtningelejr red.] på vegne af FN. Hver dag kommer tusinder, som har rejst i gennemsnit 15 dage bærende på deres børn, til lejren. Hvorfor skal LVF kæmpe for at finde penge til arbejdet i denne lejr? Er vi ikke alle ansvarlige for ikke at bekymre os?” Spurgte biskop Younan alvorligt i sin prædiken, hvor han igen og igen understregede vores fællesskab og ansvar for vores næste i verden.
En fredsmægler og brobygger i Mellemøsten
Men også dialogen og fredsarbejdet i Mellemøsten har biskoppens bevågenhed.
Munib Younan, der er kristen palæstinenser, har selv status som “United Nations Relief and Works Agency refugee,” hvilket har en naturlig betydning for hans personlige engagement. Han er en af de længst siddende kirkelederne i de såkaldt traditionelle kirker i Jerusalem på den palæstinensiske side, og er derfor en vægtig aktør også i forhold til fredsprocessen, hvor de traditionelle kirker spiller en central rolle, som ”mægler” mellem muslimske og jødiske aktører.
Og spørger man ham på tomandshånd, er det også fredsmægling, forsoning og dialog, som biskoppen lægger vægt på, når han skal forklare, hvad udfordringen og opgaven er for kristne i Mellemøsten i dag og for os, som kristne brødre og søstre i Norden.
”Vi må arbejde sammen for at styrke dialogen,” svarer Munib Younan. Og vi må styrke kirkerne.
Younans egen kirke – den Evangelisk Lutherske kirke i Jordan og det Hellige Land – driver blant andet selv skoler. Og i disse kristne skoler er kun få procent Lutheranere, mens over 40% har muslimsk baggrund. ”Kirken har skoler, som tjener hele samfundet,” siger han. ”At vi er trosbaserede betyder ikke, at vi omvender folk. Vi giver hjælp til selvhjælp.” Og for biskoppen er uddannelse uhyre vigtig.
Den arabiske kirke, siger Younan, er en garanti for, at der vil opstå et moderne civilsamfund i den arabiske verden gennem det arbejde, de gør.