For første gang nogensinde udgiver Evangelisk Alliance og Danske Kirkers Råd, som folkekirken er medlem af, i år et fælles materiale til de faste bedeuger i starten af januar.
Bedeugerne holdes normalt de første uger af januar, hvor man på tværs af kirkesamfund mødes i bøn og for at lære hinandens traditioner at kende. Hidtil har Evangelisk Alliance og Danske Kirkers Råd udgivet hvert sit materiale, men for første gang udgives der i år kun ét fælles materiale.
Til næste år fejres 100-året for Edinburgh-mødet, som af mange regnes for begyndelsen på den moderne økumeniske bevægelse. Næste års jubilæum har været en af inspirationskilderne, som har muliggjort det fælles materiale fra de to traditioner.
Læs mere om bedeugerne og det fælles materiale på Evangelisk Alliances hjemmeside og Danske Kirkers Råds hjemmeside.