Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.
Arbejdet koordineres
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.
Sådan sagde Det Lutherske Verdensforbunds (LVF) præsident biskop Munib A. Younan til kirkelige repræsentanter og pressen efter sin tale til LVFs rådsmøde. Rådsmødet blev afholdt i Geneve fra den 10. – 14. Juni.
Biskop Younan, som også er leder for den Evangelisk Lutherske kirke i Jordan og det Hellige Land (ELCJHL), svarede på spørgsmål om den seneste udvikling mod politiske reformer i Nordafrika og Mellemøsten og kirkens rolle i at adressere beslægtede spørgsmål.
”Hvis denne opvågning skulle bringe nogen former for resultat for dem, skulle det være at få menneskerettigheder og religionsfrihed tilbage,” understregede Younan.
”Vi bør hæve vores stemme og ikke være bange for at hæve disse stemmer,” sagde han. ”Det er kirkens arbejde at udfordre ’magterne’ som i øjeblikket leder disse lande.”
Kirken er blevet ved med at overvåge situationen og holde kontakt til kirkerne i regionen, påpegede biskoppen, og nævnte Kirkernes Verdensråds delegation til Egypten som et eksempel.
Bekæmp ekstremisme
Er der potentiale for religiøs ekstremisme i det vakuum, der er skabt af den politiske og sociale uro, blev Younan spurgt.
”Vi er imod ekstremisme [enten] den er kristen eller muslimsk,” svarede han og tilføjede, at en ikke-voldelig tilgang til krav om forandring skulle prioriteres for at undgå at ekstremismen eskalerer. Dette inkluderede at fremme kvinders rettigheder, ytringsfrihed, frihed for minoriteter og for civilsamfundet.
Brobygning
Der eksisterer ofte andre muligheder for at bygge bro og at arbejde for fred, bemærkede Younan. Han pegede på to store projekter, der er undervejs i det Hellige Land for at bygge bro mellem kløften mellem Israel og Palæstina ved at bruge grundskolernes pensum til at udfordre gamle holdninger. Formålet er at producere skolebøger, der bevæger sig ud over de faste ideer om ”de andre.”
”Uddannelse er altafgørende,” sagde Younan.
Fredelig sameksistens
”Det er nemt at elske Gud, som vi ikke kan se,” sluttede Younan, ”kampråbet i dag er at elske din næste og ikke kun Gud alene. Så længe vi ikke ved hvordan vi skal leve med vores næste, reflekterer vi ikke Gud i os.”
Kilde: http://www.lutheranworld.org/lwf/index.php/church-speak-religious-freedom.html
Oversat og red.: HPM
Billede: sxc.hu