"Den kristne forsoning forholder jeg mig ikke til," siger vinder af den kirkelige filmpris Gabriel
Den vandt den kirkelige filmpris, Gabriel, og i resten af Norden har kirkelige medarbejdere taget den norske film ”De Usynlige” til sig og tolket evangeliske budskaber i filmens stærke billeder. Men et spændende møde med manuskriptforfatter Harald Rosenløw Eeg, gav et helt andet billede, da han i efteråret holdt foredrag for mediefolk fra nordens kirker i Oslo.
”Den kristne tilgivelse forholder jeg mig ikke til. Det er ikke en kristen historie, der skal forkyndes, men det kristne virker utrolig stærkt,” sagde Rosenløw Eeg til publikum, der stadig dybt bevæget sad limet til stolene efter at have set filmen i den dunkle biografsal.
”I har siddet her 2 timer – jeg er vågnet op med historien hver morgen i et år,” sagde manuskriptforfatteren, der med energi og intensitet forsøgte at videregive den proces, han og regissør og producent havde været igennem for at skabe ”De Usynlige.” Måske var det mest overraskende element for det kirkelige publikum, at der ikke var bevidst planlægning af den myriade af kirkelige symboler, filmen indeholder.
”Vi havde ingen store ambitioner om, at historien skulle læses religiøst men relationelt,” sagde Rosenløw Eeg. ”Det er egentlig et forskningsprojekt. Du træffer levende mennesker, og har en følelse af, at de er derude.”
Og netop persongalleriets selvstændige liv var meget magtpåliggende for manuskriptforfatteren at videreformidle.
Et eksempel er den forsagte kirketjener, der trods sin birolle har stor indflydelse på filmens to hovedpersoner.
”Vi tænkte først på kirketjeneren som et uroelement, der stor i vejen for hovedpersonen,” sagde Rosenløw Eeg.
”Men vi måtte holde karakteren tilbage, selvom han var den gode stemme. Han repræsenterer det, kirken bør være, men vi måtte holde det skjult, fordi vi var bange for, at det ellers blev for fladt eller lidt som en omvandrende bibel.”
”Det er dejligt, at vi ikke ved meget om kirketjeneren og hans baggrund,” tilføjede Rosenløw Eeg, og understregede den selvstændighed som både roller og filmens handling udviklede sig med.
Dermed afslog Rosenløw Eeg også, at der er en speciel tolkningsnøgle til ”De Usynlige.” Rosenløw Eeg ønskede at vise to mennesker, som på tragisk vis er forbundne og hvor den eneste vej til forløsning er gennem den anden. Her er der ingen klare svar. Filmens formål er at vække til eftertanke.
”Vort mål er, at filmen skal virke lige så længe uden for biografen som inde i biografen,” sluttede Rosenløw Eeg.
Om "De Usynlige":
Tab, tilgivelse og forsoning er centrale temaer i den norske film "De Usynlige." Danske Trine Dyrholm spiller moderen, der pludselig står ansigt til ansigt med den mand, der var skyld i hendes lille søns død 8 år tidligere. Manden har tilsyneladende et nyt liv og er ved at stifte familie. Men hvordan kan man tilgive, når morderen aldrig har villet indrømme sin skyld? Har både morder og moder brug for forsoning for at leve videre?