Folkekirken samarbejder
med andre kirker i ind- og
udland.
Arbejdet koordineres
af Folkekirkens mellem-
kirkelige Råd, der informerer om og
inspirerer til mellem-
kirkeligt samarbejde gennem projekter,
konferencer og udgivelser.
Ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, har udnævnt to nye biskopper, som vil afløse forgængerne, der forlod den Anglikanske kirke i England i januar for at blive præster i den Romersk Katolske kirke. De såkaldte ”flyvende biskopper” vil også tjene traditionalister, som modsætter sig kvindelige præster.
Som ”provinsielle biskoppelige besøgende” til stifter over hele Sydengland, vil biskopperne Jonathan Baker og Norman Banks, ifølge en udtalelse fra den Anglikanske kirke, ”virke som talsmænd og rådgivere for at sikre at integriteten af forskellige overbevisninger og positioner i forbindelse med ordination af kvinder bliver gensidig anerkendt og respekteret.”
Konservative evangelikale og traditionalister i den Anglikanske kirke er imod ordination af kvinder. Kvinder har været præsteordineret siden 1992. Lovgivningen, der tillader kvinder at blive biskopper ventes at blive fremlagt kirkens synode til sidste gennemsyn i 2012.
”Fremad i troen,” en organisation med traditionalistiske synspunkter, bød udnævnelsen af de to biskopper velkommen og sagde, at Rowan Williams har vist sin tro på en reel fremtid i den Anglikanske kirke for traditionalister.
Banks kommenterede efter sin udnævnelse i en pressemeddelelse fra ærkebiskoppens kontor: ”jeg tror, der er et ægte ønske på tværs i den Anglikanske kirke om at finde en vej for os til at holde sammen med integritet og storsind.”
Billede: Ærkebiskoppen af Canterbury af Gavin Drake/Lichfield Stift, England
Kilde: Ecumenical News International