400 år med King James Bibelen

Markering af King James Bibelens første udgivelse fejret med international deltagelse

Selv om “King James Bibelen har haft stærk og blivende indflydelse på kirken,” er den ikke så unik, som den ofte er blevet gjort til. Det slog den engelske biskop Geoffrey Rowell fast, da han den 17. maj talte på et seminar på Københavns Universitet, der markerede 400 året for udgivelsen af King James Bibelen.

 

Geoffrey Rowell åbnede en spændende eftermiddag på Københavns Universitet, hvor Bibelselskabet og Folkekirkens mellemkirkelige Råd var medarrangører af et seminar om King James Bibelens betydning for engelsk kirke, sprog, kultur og litteratur.

 

King James Bibelen bliver ofte beskrevet som den autoriserede engelske Bibel. Men, slog Rowell fast, den er kun autoriseret for så vidt at der på første side står “beskikket til at blive læst i kirker.” Dette betød, at King James Bibelen ikke var tiltænkt studiebrug i de små hjem. Den var højstemt i sit sprog og tiltænkt at ligge på alteret i kirken og blive læst højt fra.

Og denne lille detalje har, ifølge Rowell, en ganske særlig betydning. King James Bibelen forstås nemlig bedst i sammenhæng med de øvrige Bibeludgivelser, der gik forud for dens publiceren i 1611.

 

En af disse var Geneve Bibelen – der første gang blev trykt i 1560 – og var skrevet af Calvinisterne, der var flygtet til Geneve efter at den katolske Mary I kom til magten i England. Geneve Bibelen er den første studiebibel, man kender til med både kydsreferencer og fodnoter, og den blev flittigt brugt til privat bibelstudie.
Geneve Bibelen var en god oversættelse med et relativt moderne sprog. Men de calvinistiske fodnoter, der f.eks. tilsluttede sig tanken om, at kirken skulle ledes af ældsteråd og ikke biskopper, faldt selvsagt ikke i god jord hos den engelske kirkes ledelse.

 

De engelske biskoppers alternativ til Geneve Bibelen var den autoriserede “Great Bible” fra 1539. Oversættelsen i the Great Bible var imidlertid af dårlig kvalitet. Under Elizabeth den I – under hvilken også den anglikanske bønnebog, Book of Common Prayer, blev til – udgav kirken i 1568 en nyoversættelse, der blev kendt som The Bishop’s Bible. I 1572 blev The Bishop’s Bible revideret og blev grundlaget for King James Bibelen, der første gang blev udgivet I 1611.

 

King James Bibelens tilblivelse blev lagt i hænderne på den såkaldte Hampton Court Convention, der, ifølge Biskop Rowell, skulle skabe en udgave af Bibelen, der bibeholdt det gejstlige sprog og var tænkt til højtlæsning i kirkerne, ikke til privat brug. Der var en udpræget skepsis for små grupper, der selv ønskede at tolke Bibelen. King James Bibelen var derfor ikke en studiebibel og sproget var allerede ved udgivelsen arkaisk for at give den mere vægt og autoritet.

Denne pointe blev understreget af Dr. Viggo H. Pedersen fra Københavns Universitet, der gav eksempler på, hvordan King James Bibelens sprogbrug flere steder er mere gammeldags end f.eks. Shakespeare, som skrev mange af sine skuespil 50 år før King James Bibelen blev udgivet.

 

Biskop Rowell pointerede, at der før 1650 var udbredt analfabtisme i England og derfor var der få private, der havde en Bibel. Men med højtlæsning af Bibelen blev der skabt en form for bibelsk læsekundskab.

 

Sproget i King James Bibelen egnede sig til at blive læst højt, understregede Dr. Pedersen.  Meget af King James Bibelen er skrevet I såkaldt “blank verse,” som også er den rytme, Shakespeare er blevet kendt for at bruge i sine skuespil. Og læser man klassiske engelske værker som “Pilgrims Progress” og “Paradise Lost” er der fraser, der næsten er citater fra King James Bibelen.

 

King James Bibelen kan derfor fejre 400 år med en erkendelse af, at den er en del af den anglikanske klassiske tradition og har haft enorm indflydelse på både sprog og litteratur i England.

 

Fejringen af 400 året for King James Bibelen fandt sted den 17. maj på Københavns Universitet. Den 16. maj afholdt den Anglikanske Kirke I København også en festgudstjeneste for at markere begivenheden.

 

Billede: Geneve Bibelen/ Heidi Martinussen

Tekst: Heidi Martinussen

---