Migrantsamarbejde
Asylansøgere

Asylansøgere

Her kan du finde svar på nogle af de juridiske og praktiske spørgsmål, som måtte opstå i arbejdet med asylansøgere og flygtninge, ligesom du kan finde henvisninger til andre ressourcer og inspiration.

 

Mange menigheder og kirkelige organisationer vil gerne være med til at hjælpe de flygtninge, som er kommet til Danmark. Til inspiration for hvordan dette arbejde kan starte, har vi lavet denne korte liste med overvejelser, man kan gøre sig inden man går i gang:

1.       Findes der andet arbejde i lokalområdet?

Mange steder findes der allerede kirkeligt integrationsarbejde, og ofte er det muligt for grupper eller enkeltpersoner at engagere sig i det arbejde.

2.       Kan man lave et samarbejdsforum?

Hvis flere kirker og kirkelige organisationer arbejder med flygtninge, kan det være en fordel at etablere et samarbejdsforum, som er mere eller mindre sammenfaldende med kommunegrænsen. Det giver mere koordinering og letter samarbejdet med kommunen og andre officielle institutioner.

3.       Hvad kan I tilbyde?

Hvilke ressourcer har I til rådighed i form af lokaler, økonomi og frivillige? Hvilke tiltag kan I realistisk byde ind med?

4.       Er det muligt at ansætte en tovholder?

En tovholder, der har tid og ressourcer til at følge op på den frivillige indsats og koordinere de forskellige aktiviteter, kan gøre en stor forskel når dagligdagen sætter ind, og alle får travlt med de enkelte initiativer.

Hvordan kan kirken hjælpe flygtninge?

  • Netværk

Flygtninge har behov for at få et dansk netværk. Venskabskontakter er en god måde at sikre, at flygtninge får adgang til et dansk netværk, hvilket er nøglen til en vellykket integration. Den personlige en-til-en kontakt, hvor man forpligter sig på hinanden som venskabskontakter, er givende for begge parter.

  • Bolig

Der er stor behov for en god og billig bolig. Hvis man har et ekstra værelse til rådighed, er det ofte muligt at udleje det til flygtninge via kommunen. Privat indkvartering giver samtidig mulighed for at opbygge personlig kontakt mellem flygtning og udlejer.

  • Sprog

Det danske sprog er en stor udfordring for mange. Mange menigheder og kirkelige organisationer tilbyder hjælp til dette i form af danskundervisning eller dansk samtalecafé. Sproget er en vigtig indgang til kulturen. Derfor er det vigtigt, at flygtninge så hurtigt som muligt mestrer det danske sprog.

  • Praktik

Flygtninge har gavn og behov for at komme i praktik. Har dit sogn mulighed for at tilbyde en praktikplads som graver eller kirketjener, eller har de kirkelige organisationer en genbrugsbutik i lokalområdet med plads til flere frivillige, så er det en oplagt måde at hjælpe flygtninge ind i et dansk arbejdsfælleskab.

  • Undervisning

Undervisningen fungerer som indføring i kristendommen for dem der ønsker det, måske af nysgerrighed efter at vide mere om kristendommen. Og den fungerer som dåbsforberedelse for dem der også ønsker at blive døbt.
Forberedelse til dåb tager normalt mindst 6 måneder hvor der ud over undervisningen også er krav om at møde til kirkelige aktiviteter og gudstjenester, også for at blive en del af kirkens fællesskab.
De præster der modtager flere til dåbsforberedelse og modtager dem løbende, vil med fordel kunne køre rullende undervisning.
Ud over selve undervisningen kan man synge sammen. Der er henvisning til sange på siden. Man kan bede og bruge kirkerummet til lystænding mm.
For at lette indføringen i en dansk højmesse kan søndagens evangelium gennemgås på forhånd.

  • Frivillige

Når nye kommer til kirken er det vigtigt, at de bliver taget godt imod af menigheden. I forbindelse med kristendoms- og dåbsundervisning vil der være behov for frivillige til at hente og bringe, ligesom det også kan være nødvendigt til søndagsgudstjenesterne eller sociale arrangementer. Man kan også med fordel drøfte med de faste kirkegængere, hvordan man bedst tager i mod de nye. 

  • Dåb

Det er vigtigt at dåben bliver markeret og fejret på en ordentlig måde. Derfor er det en god idé at finde vidner i kirken, som kan følge de nydøbte. Sørg for at få menigheden til at stå sammen om konvertitterne og deres dåb. Arranger også gerne en festlig fejring i kirken efter dåben, og byd dem velkommen ind i fællesskabet.
Vi døber ikke alene til Kristus, men også til Kristi legeme. Ved dåben optages vi i den kristne menighed og i menighedens fællesskab. Vi døbes ind i en livslang vandring med Kristus og det fællesskab, der er i kirken. Folkekirken har derfor en stor opgave med at integrere de nydøbte, så de får gode muligheder for gudstjenestedeltagelse og for som alle kristne at deltage i en livslang dåbsoplæring.

  • Troværdighedsvurderinger af konvertitter

Når udlændingemyndighederne skal vurdere, om en person skal have asyl i Danmark, på baggrund af en konversion til kristendommen, baseres deres beslutning bl.a. på, hvorvidt konversionen og personens forklaring omkring denne anses som troværdig.

Det er ikke alene et spørgsmål om, at asylansøgeren skal lære fakta om Bibelen og kristendommen, selvom viden kan have en vis vægt i vurderingen. En asylansøger skal derimod over for udlændingemyndighederne kunne redegøre for sin egen konversionshistorie og sit subjektive forhold til den nye tro.

Attester og skriftlige redegørelser fra præster og andre kan have en væsentlig betydning i forhold til at understøtte asylansøgers egen forklaring, idet disse som uafhængigt kildemateriale kan bekræfte de faktiske forhold omkring konversionen til kristendommen og den nye kristnes praktisering af sin tro.

Dåbs- og kristendomsundervisning bør ikke tilrettelægges efter, hvordan konversionen bliver vurderet af myndighederne, men bør sigte på at give den søgende den bedst mulige indføring i kristen tro og praksis, så hun eller han på et solidt grundlag kan tage den endelige beslutning om at blive døbt.

Se mere om hvordan dette gøres i praksis under værktøjer (rapport: vurdering af konvertitters troværdighed).

  • Sociale projekter

Kirken er et oplagt rum til at skabe helt konkrete integrationsinitiativer, som fx:

- Velkommen til Samsø 
Da 200 asylansøgere i efteråret blev indkvarteret på Samsø, gik sognepræsten hen på asylcentret og tilbød sin hjælp. Adskillige asylansøgere har siden været til gudstjeneste, og mange har fortsat kontakt med præsten. 

- Æbleskiver 
200 asylansøgere fra et midlertidigt asylcenter i Hirtshals mødte forventningsfulde op, da byens tværkulturelle forening i samarbejde med kirken inviterede på æbleskiver. Det betød flere ekstra ture til den lokale brugs efter forsyninger. ”Vi lod det bare ske og glædede os over, at de kom,” fortæller en af arrangørerne. 

- Venskabsfamilier 
På Center Sommersted fik en kristen syrisk flygtning fire invitationer til at fejre jul hos danske familier. Gennem kirkelige netværk har han nu fået en dansk venskabsfamilie. 

Værktøjer
 

Inspiration