Kærlige Gud,
jeg giver mig hen til dig.
Lad mine tanker tænke på dig,
og mine øjne se andres behov.
Lad mine ører høre verdens råd
og lad min mund fortælle
om dig.
Lad mine hænder arbejde
for dit rige
og mine fødder gå ad din sti.
Lad mit liv blive brugt
i din tjeneste
og lad mit hjerte elske dig
mere end alt andet.
Lad Herrens glæde være min
styrke til at tjene ham
alle mit livs dage.
Amen.
Bøn fra Mellemamerika
Leuenberg Kirkefællesskabet består af over 100 reformatoriske kirker i Europa. Medlemskirkerne tæller både lutherske, reformerte, unerede og metodistiske kirker i Europa. Leuenberg Kirkefællesskabet blev grundlagt i 1973. Leuenbergs sekretariat er placeret i Wien.
Leuenbergs arbejde
Siden Leuenbergs start i 1973 har det teologiske studiearbejde været prioriteret meget højt. I dag arbejdes der også med mere praktisk kirkelige emner, som fx liturgi og pastoraluddannelse, ligesom Leuenberg er engageret i social-etisk arbejde bl.a. ved en fast repræsentant ved EUs institutioner i Bruxelles.
Dansk engagement
Den danske Folkekirke blev medlem af Leuenberg i 2001. Folkekirken er i dag primært engageret i Leuenbergs teologiske arbejde, hvor der sidder repræsentanter for folkekirken i flere af Leuenbergs forskellige teologiske arbejdsgrupper.