AAA

Om os

Folkekirken samarbejder med andre kirker i ind- og udland. Arbejdet koordineres af Folkekirkens mellemkirkelige Råd, der informerer om og inspirerer til mellemkirkeligt samarbejde gennem projekter, konferencer og udgivelser.

 


Bøn fra verden

Kærlige Gud,
jeg giver mig hen til dig.
Lad mine tanker tænke på dig,
og mine øjne se andres behov.
Lad mine ører høre verdens råd
og lad min mund fortælle
om dig.
Lad mine hænder arbejde
for dit rige
og mine fødder gå ad din sti.
Lad mit liv blive brugt
i din tjeneste
og lad mit hjerte elske dig
mere end alt andet.
Lad Herrens glæde være min
styrke til at tjene ham
alle mit livs dage.

Amen.

Bøn fra Mellemamerika

 


 

 
Foto: LWF/Youth

Det lutherske Verdensforbund

Det lutherske Verdensforbund (LVF) er et globalt fællesskab af lutherske kirker, som blev grundlagt i Lund, Sverige, i 1947. LVF har og i dag 140 medlemskirker fra 79 lande, som repræsenterer ca. 69 mio. lutheranere.

LVF's sekretariat ligger i Det økumeniske Center i Genève, hvor også andre internationale, økumeniske organisationer holder til.

 

LVFs arbejdsområder

LVF arbejder inden for følgende hovedområder:

Humanitær bistand 
'Department for World Service' er LVF's internationale hjælpe- og udviklingsorganisation. Det opererer i mere end 31 lande med fx menneskerettigheder, landminer, flygtninge og uddannelse.

Mission og udvikling
'Department for Mission and Development' samarbejder med medlemskirkerne om at integrere forkyndelse, tjeneste og forsvar for retfærdighed. På årsbasis gennemføres omkring 450 missions-kommunikations- og udviklingsprojekter verden over.

Teologi
'Department for Theology and Studies' arbejder med de teologiske, etiske og interreligiøse spørgsmål, der stilles de lutherske kirker i dag.

 

Dansk engagement

Den danske Folkekirke har været medlem af LVF sin dets grundlæggelse i 1947.

Folkekirken har både et medlem og en adviser i LVF's Council, som er LVF's højeste myndighed mellem generalforsamlingerne. Derudover er Folkekirkens Nødhjælp meget engageret i LVF's humanitære arbejde via 'Department for World Service'.