Nyheder
Nyheder

Vi kan lære meget af de tyske kirkedage

Tyske kirkedage er en overvældende oplevelse, der vækker dyb respekt for en lang, stor, grundig og intelligent tradition, skriver Birger Nygaard

Repræsentanter fra Folkekirken, Frikirkenet og den danske kirkedagskomité deltog i Deutscher Evangelischer Kirkentag i Berlin og Wittenberg 24. - 28. maj 2017. 


Af Birger Nygaard, sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd


Tyskerne kan det. Og tyskerne gør det. Kirkedagene i Berlin var et brag af et arrangement, som gav den danske kirkedagskomité god inspiration til kommende kirkedage i Herning 2019.

For mig som førstegangsbesøgende var kirkedagene i Berlin en overvældende oplevelse, der vækker dyb respekt for en lang, stor, grundig og intelligent tradition. De samler deltagere fra hele landet i en tilbagevendende rytme, der hvert andet år giver dem anledning til at fokusere på væsentlige udviklinger i Tyskland og globalt og bidrager til at forme et myndigt kirkeligt lægfolk.

Med 2.500 arrangementer i det 500 sider store katalog kunne man næppe undgå at finde noget af interesse og af god kvalitet, men selvfølgelig også indslag, som var mere middelmådige. Samtalen med og mellem Merkel og Obama var naturligvis et trækplaster for både kirkedagsdeltagere og byen i øvrigt.

Men det blev meget mere end et trækplaster. Det var en meget vellykket samtale, hvor to kloge politikere fik taletid til at sige noget om både politik og værdisæt og den tro, som for dem ligger under politikken. At høre klare værdier båret af substantiel kristentro formidlet i det offentlige rum fra de to verdensledere ved Brandenburger Tor var en meget stærk oplevelse, der var hele kirkedagsbilletten værd.

Siden kirkedagenes begyndelse efter 2. verdenskrig har ledende tyske politikere deltaget og medvirket ved kirkedagene. Ikke bare kansler Merkel. Men forbundspræsidenten og adskillige ministre: En indenrigsminister, der er med i præsidiet og som holder morgenbibeltime ved kirkedagene ligesom også finansministeren og den socialdemokratiske formand. Det virker, som om de deltager på kirkedagenes præmisser og ikke bare er til stede for at føre sig frem politisk.

Denne tradition har sin egen lange historie og kan desværre ikke overføres direkte til Danmark. Men det essentielle er, at kirkedagene evner at fokusere på væsentlige anliggender i kirke og samfund, så der skabes bevidste borgere, der har en ide om, hvordan de kan være til i det samfund, som både er en gave og en udfordring.

Hele den danske kirkedagskomité var mødt op for at lære af tyskerne. Det var ikke svært at vende hjem med mange mindreværdskomplekser. De kan helt klart noget, vi ikke kan i Danmark. Men inspirationen fra Tyskland er en god anledning til at gennemtænke danske kirkedage igen for om muligt at løfte dem til et nyt niveau af interaktion mellem kirke og folk og offentlige og private samfundsinstitutioner.

Den væsentligste læring er den tyske kirkes vilje til at være stærk deltager, værdiformidler og aktør i samfundet, uden på nogen måde at stikke bibel, gudstjeneste, bøn, teologi under stolen.

Med den meget store opbakning til folkekirken har vi i Danmark nogle af de samme muligheder for at træde stærkere i karakter. Himmelske Dage 2016 i København var et godt og nødvendigt nybrud. Men der er fremdeles et større offentligt rum, der med frimodighed skal invaderes af en kirke, der vil være konstruktiv medspiller i en samfundsdannelse, hvor kristen tro får ord at gå på midt i de store fælles anliggender, der former vores liv og fællesskab.