(Ud)dannelse til demokratisk medborgerskab

Politisk arbejder mange lande på at finde opskriften på, hvordan vi kan give alle borgere i Europa en forståelse af demokratiet og dets spilleregler, og kirkerne er også med i arbejdet. 

Derfor har Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) i de sidste perioder arbejdet bevidst og meget engageret hen imod en større forståelse for, at det ikke bare er i skolerne, at dette bør indgå som et element i mange fag, men også at der arbejdes videre med det i familierne og i de grupper som mødes i kirker og på andre religiøse mødesteder, ikke mindst i forbindelse med konfirmation og andre overgangsriter. 

Men det er et ømfindtligt emne for mange, da det langt fra er alle kirker og kirkesamfund der kan, vil eller må samarbejde med skoler. I mange lande er der nærmest hermetiske skotter mellem de to områder, fordi det er svært at forstå, at man godt kan undervise i kristendom og religion uden at blive konfessionel. Dette gælder især lande med en meget selvbevidst opfattelse af religion, og hvor minoritetskirker og religiøse samfund lever i skyggen af majoritetsreligionen.

Danmark er et godt eksempel på, at et sådan samarbejde udspringer af, at der er en større sammenhæng omkring kirkelig, kulturel og samfundsmæssig dannelse. Danske skoler har set undervisningen i kristendom og religion som et oplysnings- og vidensfag på lige fod med historie, som et forståelsesfag, ikke et trosfag. Derfor ses skole-kirkesamarbejdet omkring mini-konfirmander og konfirmander som noget helt naturligt og folkeligt, hvor både kirken og skolen har deres fælles og gensidigt respekterede rolle. 

Folkekirkens skoletjeneste
Det 20 årige gamle tilbud fra mange kirker og provstier til skoler om viden og indsigt, betydning og forståelse for de dybe rødder, religionen har i samfundet og i kulturen, har fået megen ros og nu også priser. Vi kalder det Folkekirkens Skoletjeneste og kan i bakspejlet se hvilken stor berøringsflade og betydning det har haft.

Del ud af vores viden!
Med de mange tilflyttere til Europa, som vi har oplevet det i de senere år, er der skabt et behov for at vide, hvad de og vi tror på og for at se hele religionsområdet i et større perspektiv. Europarådet har længe arbejdet med dette, og fordi KEK er en fælles organisation af en stor del af Europas kirker, har vi fået en expert- og observatørplads i deres forsamlinger – med taleret, men uden stemmeret.   

Arbejdsgruppen under KEK: The Thematic Reference Group for Education for Democratic Citizenship, hvor jeg er formand, bliver taget alvorligt når vi ytrer os. Der er udgivet flere bøger med input fra vores hånd, og alt tyder på at Europarådets næste møde for ’Steering Committee for Educational Policy and Practice (CDPPE) til efteråret skal handle om religionernes betydning for forståelsen af og virkeligheden omkring demokratiet. Her kunne det være meget givende at få belyst og sætte fokus på vor danske erfaring og tilgang til emnet i kirker og skoler

Det er vigtigt at bakke op om de nye demokratier, ikke mindst i Østeuropa, der meget gerne vil udvikle deres demokratiforståelse. I de vestlige lande er vi temmelig nonchalant, og Undervisningsministeriet deltager meget passivt i debatten. Jeg ser det som et uomgængeligt påbud at vi deler vore erfaringer, metodik og didaktik med alle i et solidarisk fællesskab, og selvfølgelig lader det blive tilpasset de lokale forhold. Jeg oplever en iver og en interesse i mange lande for få alle interessenter med, både de religiøse ledere og skolelederne.
På den seneste ministerrådskonference i april blev det understreget at ikke kun skoler har ansvaret 


Af Hanna Broadbridge, formand for arbejdsgruppen ”Education for Democratic Citizenship” i Konfecencen for Europæiske Kirker. Hanna Broadbridge gør opmærksom på, at det her skrevne er udtryk for hendes egne holdninger.

Læs mere om arbejdet i The Thematic Reference Group on ”Education for Democratic Citizenship” her.