Nyheder
Nyheder

Tvangsudsendt konvertit lever i fare i Afghanistan

I begyndelsen af august blev 19-årige A tvangsudsendt til Afghanistan. Her lever han nu uden familie og i stor fare, da det kan koste ham livet, hvis nogen opdager, at han er konverteret til kristendommen.

Af Bent Dahl Jensen

A kom til Danmark i 2013 som mindreårig asylansøger, men fik afslag på asyl. Under opholdet på asylcentret konverterede han til kristendommen og blev døbt. Flere præster bekræfter, at han flere gange om ugen har deltaget i gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter. Men Flygtningenævnet mener ikke, at hans omvendelse er reel. Derfor blev A udsendt til Kabul.

Hjemsendelsen skete på trods af, at Udlændingestyrelsen endnu ikke havde afgjort en ansøgning om at give A opholdstilladelse med henvisning til Børnekonventionen. A’s advokat, Helge Nørrung, siger, at det ellers er normal praksis, at en sådan ansøgning får opsættende virkning, så udsendelsen stilles i bero, indtil sagen er afgjort. Men det skete ikke i A’s tilfælde.

A’s historie er kort fortalt, at han tilskyndet af sin mor flygtede fra Afghanistan, fordi han blev forfulgt. Dels havde han slået naboens dreng med en spade på grund af en konflikt om noget jord. Dels havde han været udsat for seksuelle krænkelser af en kommandant, som hans far havde været ansat hos. På det tidspunkt var A 15-16 år. Hans far var forsvundet, efter at faderen var blevet taget til fange af Taleban. Og da A var den ældste søn i familien, frygtede moderen, at Taleban også ville tage ham. 
Han var på det tidspunkt ikke begyndt at interessere sig for den kristne tro, men de overgreb, han oplevede inden flugten, gav ham en modvilje i forhold til islam, fordi de blev begået af muslimer. 
Efter flugten fra Afghanistan kom A til Grækenland, hvor han opholdt sig et års tid, inden han flygtede videre til Danmark.

Opsøgte kirker i Grækenland
I Grækenland var han overladt til sig selv, og når A gik rundt i Athens gader begyndte han at opsøge byens kirker. Kristne hjalp ham og andre flygtninge med mad og husly. Herudover fandt A fred og ro ved at sætte sig ind i kirkerne og bede til Gud.
Da A i 2013 kom til Danmark, blev han indlogeret i asylcentret Holmegaard på Langeland. Her bad han medarbejderne om hjælp til at komme i kontakt med en kirke, men der gik flere måneder uden at der skete noget. Helt tilfældigt kom han via sin advokat i kontakt med den lokale sognepræst, Helle Frimann Hansen, og siden med Pinsekirken i Rudkøbing.
Sognepræst Helle Frimann Hansen er overrasket over, at det ikke var muligt for nogen i asylcentret at hjælpe A med at komme i kontakt med en kirke, en præst eller andre kristne. Det var først efter næsten et års venten, at han i januar 2014 fik kontakt med en præst.
Det skete kort tid før hans asylsag skulle behandles i Flygtningenævnet. Her fik han afslag på asyl, da Flygtningenævnet ikke anså hans forklaring for troværdig. Hans konvertering til kristendommen var ikke inde i billedet dengang, da han først kort tid forinden havde fået kontakt med en præst og endnu ikke var blevet døbt.

Blev døbt – og moderen afskrev ham som sin søn
Helle Frimann Hansen gennemførte et undervisningsforløb med A og satte ham også i kontakt med pastor Susanne Krog fra Pinsekirken i Rudkøbing. Der kommer en del flygtninge og indvandrere i Pinsekirken, heriblandt også en farsi-talende gruppe, som A kunne have glæde af at være sammen med. A blev døbt i Pinsekirken den 23. februar 2014. A havde således før dåben modtaget individuel dåbsundervisning af Helle Frimann og et individuelt og meget intensivt undervisningsforløb ved Susanne Krog.  
Pastor Susanne Krog, der døbte A, siger, at hun allerede ved den første samtale med A havde en stærk fornemmelse af, at der her var en meget søgende ung mand, der havde grebet troen på Jesus Kristus som Guds Søn. 

- "Som ugerne og månederne skred frem lyste A’s ansigt mere og mere. Det kristne budskab var ikke et rationelt tilegnet teologisk værdisæt, men noget der havde ændret ham ved en guddommelig kraft. Han var klar til at blive døbt. I den sidste samtale før dåben, spurgte jeg ham, om han havde fortalt sin mor om sin nye tro. Det havde han, og svaret havde været, at ’så er du ikke længere min søn’. Men han havde fundet Jesus og ville døbes,” fortæller Susanne Krog.

Meget aktiv i kirken
Susanne Krog oplyser, at A siden dåben så vidt muligt har været med til alt, hvad der har været arrangeret i kirken. 

- ”Han udstrålede glæde og deltog i gudstjenester og midtuge-arrangementer, i teenager- og unge-arrangementer såvel som minilejre og en stor national lejr. Han er utrolig afholdt og har mange venner og mange ’forældre’ både i kirken på Langeland, uden for kirken og andre steder i landet. 
Han er kommet rigtig meget i præstehjemmet. Han er ung og har i perioder haft brug for særlig omsorg og støtte. Her har jeg erfaret – og det samstemmer med mit indtryk i øvrigt – at han dagligt læser meget i Bibelen og tilbringer meget tid i bøn. Han lever et levende kristenliv, og alle omkring ham ved, at han er en kristen. Han kan og vil ikke skjule det,” skriver Susanne Krog i en erklæring til Flygtningenævnet, hvor hun bevidner A’s dåb og aktive kristenliv.

Hun oplyser, at han også – da han senere sad fængslet i Ellebæk før udsendelsen til Afghanistan – fortalte en af hans medindsatte om Jesus. Det tager hun også som et tegn på, at han er konverteret til kristendommen og ikke ønsker at skjule sin nye tro.

Politirazzia på motorvejen
Det rolige liv på Langeland ændrede sig brat en dag i juli, hvor A var på vej til Mariager for at deltage i pinsekirkernes Sommercamp. 

- ”Han kørte med os i bilen, og på motorvejen blev vi stoppet ved en razzia, hvor politiet stoppede alle biler fra Rudkøbing, der var på vej til Mariager. Det var tydeligt, at de havde afsat politi til det, og at de gik efter ham. En af betjentene sagde til os, at han var blevet meldt af nogen til politiet,” fortæller Susanne Krog.

A blev fængslet i Ellebæk, mens udlændingemyndighederne fik arrangeret hans hjemsendelse til Afghanistan. Han skulle udsendes, fordi han havde fået afslag på asyl, og på trods af, at han ikke længere har familie i hjemlandet. Faderen var forsvundet, og moderen var i mellemtiden flygtet til Pakistan med de øvrige børn.

A fik i første omgang at vide, at han skulle udsendes den 10. august, men datoen blev senere rykket frem til den 2. august.
Samtidigt forsøgte hans advokat, Helge Nørrung, at få udsendelsen udsat. Advokaten havde i forvejen indbragt afslaget på asyl for FN’s Menneskerettighedskomité, og han sendte en anmodning til komitéen om at give klagen opsættende virkning i forhold til den forestående udsendelse.

Advokaten søgte også om opholdstilladelse til A af ”ganske særlige grunde”. Det er en paragraf i udlændingeloven, der har været brugt i forbindelse med flere sager, hvor børn og unge har stået til udsendelse efter afslag på asyl. En ansøgning efter denne paragraf plejer ifølge Helge Nørrung at have opsættende virkning, så udsendelsen udsættes, indtil ansøgningen er behandlet. Men det skete ikke for A. Han blev tvangsudsendt til Afghanistan den 2. august, selv om der ikke var kommet svar fra hverken FN’s Menneskerettighedskomité i Genève eller Udlændingestyrelsen.

Lever i stor utryghed 
- ”Han lever i skjul derude og kan derfor ikke få arbejde. Han kan ikke leve et normalt liv,” fortæller Susanne Krog, der har talt med A flere gange efter udsendelsen til Afghanistan. Han har også fortalt, at han har skilt sig af med sin bibel, da han tør ikke have den af frygt for Taleban. 

- ”Han er meget bange og utryg. Hvis han kunne, ville han forlade Afghanistan igen,” siger en anden dansker, der flere gange har været i kontakt med A i Afghanistan.

De danske kontakter fortæller, at A’s situation er, at han ikke har en fast bopæl og ingen indtægtsmulighed. Han finder midlertidige steder at sove, men er så igen på flugt. Det handler tilsyneladende hele tiden om at leve med så overfladiske relationer, at hans sande identitet ikke afsløres. Det er ikke muligt at få arbejde.  Han er en dreng på konstant flugt.  


A’s identitet er redaktionen bekendt, men af hensyn til hans sikkerhed omtales han og nogle kilder anonymt. 

For yderligere information om sagen eller generelt om spørgsmålet om troværdighedsvurderinger, kontakt Søren Dalsgaard, Folkekirkens Asylsamarbejde: sd(at)interchurch.dk, 3020 8247.

Folkekirkens Asylsamarbejde er et projekt under Folkekirkens mellemkirkelige Råd.


LÆS OGSÅ

Hjemsendte konvertitter lever i stor fare i Afghanistan

20 klager til FN-komité over asylafslag til konvertitter

Præster og advokater fortvivlede over asylafslag til konvertitter