Reformation: Står kirkerne sammen, eller går de hver for sig?
Reformationsåret sluttede med en imponerende økumenisk markering
Fra den økumeniske festgudstjeneste i anledning af reformationsjubilæet. Her deltog en række danske kirkesamfund samt Kardinal Müller fra Vatikanet og Kronprinsparret. Ved alteret ses biskop Peter Skov-Jakobsen og biskop Czeslaw Kozon. Foto: Mogens Mogensen.
Af Christian Arffmann
Reformationsåret går på hæld. Et helt år med fokus på Luther og reformationen er ved at være forbi, og som afslutning markerede folkekirken det på bedste økumeniske vis.
Teologiske seminarer
I København afholdtes forleden den officielle økumeniske markering af reformationsjubilæet. Der blev afholdt økumeniske teologiske seminarer på Teologisk Fakultet og i Skt. Andreas Kirke, og der blev afholdt en økumenisk gudstjeneste i Københavns Domkirke – med deltagelse af kronprinseparret.
Der blev afholdt økumenisk seminar på Teologisk Fakultet med ved biskop Czeslaw Kozon, biskop Peter Skov-Jakobsen, Tonny Jacobsen, præst i Pinsekirken samt salmedigter Iben Krogsdal.
Desuden afholdtes et teologisk seminar i Skt. Andreas Kirke, hvor bl.a. kardinal Gerhard Müller, fhv præfekt i Troslærekongregationen, samt professor Gerd Theissen fra Heidelberg Universitet og professor Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet, talte om reformationen i et økumenisk perspektiv.
Læs oplæggene fra seminarerne her.
Kirkernes indbyrdes relationer
Markeringen sluttede med en festgudstjeneste; en rejse gennem reformationstiden og frem til vor tid, hvor repræsentanter fra forskellige kirkesamfund udlagde deres syn på, hvad Luthers ord har haft af betydning, hhv. sola fide, sola scriptura, sola Christus og sola gratia.
Mange arrangementer i forbindelse med reformationsjubilæet har generelt handlet meget om reformationens historiske betydning og indflydelse på det danske samfund. Men denne økumeniske markering zoomede ind på forholdet mellem kirkerne, det vil sige mellem folkekirken, den katolske kirke og frikirkerne.
Sammen eller hver for sig?
Et af de centrale spørgsmål i den økumeniske markering har været, om kirkerne i fremtiden går samme vej eller hver for sig. Svaret må indtil videre være, at kirkerne går hver for sig inden for anliggender der handler om bl.a. embeds- og sakramentforståelse. F.eks er det endnu ikke muligt at holde fælles nadver mellem katolikker og protestanter.
Men kirkerne er sammen om én ting: at handle i fællesskab. Det blev understreget ved den økumeniske markering. Der er en fælles vilje til at koncentrere kræfterne om dét, kirkerne kan blive enige om at udrette i fællesskab. Helt konkret er der brug for kristen mission, og der er brug for at støtte de kristne mindretal ude i verden. Her er noget, der samler kirkerne på tværs af alle skel.
Denne fælles vilje blev bedst illustreret ved afslutningen på den økumeniske festgudstjeneste, hvor biskop Peter Skov-Jakobsen fra folkekirken og biskop Czeslaw Kozon fra den katolske kirke stod sammen ved alteret i Vor Frue Kirke og lyste den aronitiske velsignelse. Således står to kirker, som i århundreder har stridt og kæmpet mod hinanden, nu side om side om det vigtigste: nemlig at give det kristne budskab videre til alle.
