Hvordan bliver vores nadver mere gæstfri?
Indtryk fra liturgikonferende i Leuenberg-fællesskabet
Er nadveren for alle? Og hvordan kommer det til udtryk i nadveren? Det blev diskuteret på liturgikonferencen i Leuenberg fællesskabet.
Tine Illum, sognepræst i Sdr. Bjert Sogn i Kolding Provsti, samt Peter Arendt, organist ved Haslev Kirke, har på Folkekirkens Mellemkirkelige Råds vegne deltaget i en nyligt overstået liturgikonference i Wien arrangeret af Leuenberg Fællesskabet af protestantiske kirker.
Læs her om Tine Illums og Peter Arendts indtryk og erfaringer:
9.-11. november deltog vi i CPCE’s (Leuenberg Kirkefællesskabet af protestantiske kirker) liturgikonference i Wien. Man havde valgt at beskæftige sig med et absolut kerneområde, nemlig nadveren, og den engelske titel lød ”GIVEN FOR YOU” AND WHAT DOES THAT MEAN FOR US? Hvordan hænger nadverliturgi og -teologi sammen? Hvordan bliver vores nadver mere gæstfri?
Arbejdet var hele tiden erfaringsnært og relevant, fordi diskussioner om teologi, musik og liturgi tog afsæt i konkret praksis, enten i konferencens gudstjenester eller i de refererede gudstjenester fra kirkerne.
Allerede efter en time var konferencelokalet én stor udstilling. Hvert land skulle medbringe billeder og beskrivelser af kirkeliv og særligt nadver. Det var interessant at se, at næsten alle kirker havde fritstående alterborde og intet knæfald. I en del kirker blev nadveren holdt omkring alterbordet. Andre steder stod præsten hele tiden med ansigtet vendt mod menigheden, der så gik op til nadveren, sådan som vi kender det herhjemme.
For en del medlemskirker er det ikke en selvfølge, at børn skal med til nadver (sådan som det heller ikke var det herhjemme indtil for en generation siden). Man lægger dels vægt på, at børnene skal forstå noget - hvilket gav anledning til spændende samtaler om, hvorvidt nogen af os grundlæggende forstår nadveren… Er den ikke et mysterium, vi bare skal være i?
For minoritetskirkerne i lande med mange katolikker gjorde man sig også tanker om børn og altergang i forhold til den katolske første kommunion. Kunne det forveksles? Burde man for at vise forskellen netop ikke tage børn til alters? Eller skulle man tværtimod udforme en slags luthersk parallel? Det var øjenåbnende for os, at praksis ofte er meget afhængig af sammenhængen og derfor forskellig, selvom vi har samme nadversyn.
De fleste andre kirker brugte fælleskalk for at understrege, at vi er ét. Vi spiser af det samme brød og drikker af det samme bæger. Her nævnte en af foredragsholderne, professor emeritus Dr. W. Härle, at fælleskalken faktisk også kan splitte helheden, fordi nogle finder det ulækkert og derfor undlader at deltage i altergangen. Vi kan sammenligne det med vores danske praksis med at knæle til altergang, en praksis der også holder nogen væk, selvom det modsatte er hensigten.
Der var workshops om betydningen af musik og sang under nadveren, om ritual og sprog, om nadver med børn, og om forholdet mellem skriftemål og nadver. Et interessant indlæg var af professor Luzia Rehmann fra Basel, der satte nadveren ind i sammenhæng med mange forskellige fortællinger om måltid og fest i Bibelen. Her blev det særlige i nadveren ikke udelukkende koncentreret om indstiftelsesordene, men om hele måltidet.
Mødet med præster, kirkemusikere og forskere fra de andre kirker var med til at skærpe vores tanker om, hvad der er grundlæggende fælles, og hvad der bunder i lokale traditioner og skikke. Hvad siger vi, når vi uddeler nadver? Og hvem uddeler nadver? Bruger vi druesaft eller vin med alkohol? Oblater eller brød? Der blev udvekslet erfaringer, smil, e-mailadresser og visitkort.
Den næste kirkedagssangbog for de kommende tyske kirkedage 2017 blev introduceret, og vi nåede at stifte bekendtskab med en del af sangene - også med nogle som vi næsten ikke kan vente med at få oversat til dansk.
Vi bidrog fra dansk side dels med at sidde i et panel om at fejre nadver, så mennesker føler sig velkomne. Dels med at holde morgensang torsdag morgen. Her brugte vi tre danske salmer, oversat til engelsk – og både morgensang og salmer er nu sendt til deltagerne.
Vi vil gerne sige tak til Mellemkirkeligt Råd for at give os muligheden for at deltage i konferencen. Vi er vendt hjem med både mere viden om og erfaring af nadverfejring i andre protestantiske kirker, med megen inspiration både teologisk, musikalsk og liturgisk – og med stor respekt for det arbejde, der gøres for at gøre nadverfejringen til et måltid for de mange, så overskriften ”GIVEN FOR YOU” virkelig giver mening.
Med varme wienerhilsener
