Hvad har folkekirken med EU at gøre?

Af Mogens Mogensen, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd

I sidste uge var Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Folkekirkens biskopper gæster hos EU’s institutioner, rådet, kommissionen og parlamentet. Men, vil nogen sikkert spørge, hvad har kirken med EU at gøre? 

Faktisk er det sådan, at den Lissabon-traktat, som blev vedtaget i 2007, slår fast i artikel 17, at der er en retlig forpligtelse for EU’s institutioner til at føre ”en åben gennemsigtig og regelmæssig dialog” med ”kirker og religiøse samfund” og ”filosofiske og konfessionsløse organisationer”.

Europas sjæl

De første initiativer mht. til at etablere formelle forbindelser mellem de europæiske institutioner og religiøse og ikke-konfessionelle organisationer går helt tilbage til 1994 til det initiativ, som den daværende kommissionsformand Jacques Delors tog under overskriften ”Une âme pour l’Europe” (En sjæl for Europa). 

Hans mål var at bevæge fællesskabet videre fra en ren økonomisk og juridisk forståelse af europæisk integration til også at reflektere åndelige og etiske perspektiver og til at fremme civilsamfundets deltagelse i integrationsprocessen.

Hos embedsmænd, diplomater og politikere i rådet, kommissionen og parlamentet har vi de seneste dage overalt mødt en positiv holdning og en anerkendelse af, at også kirken har noget at bidrage med til EU. Det forudsætter naturligvis, at repræsentanter for kirken ved, hvad de taler om, altså, at de har en faglig kompetence på de områder, som er i spil, og at der på den baggrund opbygges tillidsfulde relationer. 

Grundlæggende principper

Vi kan som kirke – på lige fod med alle andre interessenter – være med til at gøre opmærksom på de udfordringer vi ser, vi kan være med til at minde om de grundlæggende principper og værdier, vi kan være med til at pege på den retning, vi synes EU skal gå på forskellige områder, og vi kan være med til at beskrive målet. Men vi må naturligvis overlade det konkrete lovgivningsarbejde og de administrative arbejde til politikere og embedsmænd.

Vi talte med fire danske politikere, og der var naturligvis forskelle i holdningen til kirkens deltagelse i den politiske diskurs. 

En politiker udtrykte sin holdning på denne måde: Stol på Gud, men frygt kirken. Det var helt naturligt for vedkommende at man udtalte sig på basis af en holdning, der var forankret i kristendommen – og kristendommen havde ifølge vedkommende haft en afgørende betydning på Europas udvikling – men vedkommende satte ikke pris på den institutionelle kirkes deltagelse i den politiske proces. 

En anden politiker beklagede tværtimod, at kirken var alt for lidt på banen i politiske spørgsmål, også her i EU.

Mange af de store spørgsmål, som EU arbejder med i disse år, har en helt tydelig etisk dimension, hvor det efter min mening ville være oplagt, at der fra kirkeligt hold – og fra dansk kirkeligt hold – kom et større input. Det gælder for eksempel problemstillinger omkring klima, migration, ulighed og nationalisme. 

Kirken kan være med til at minde om de grundlæggende principper som for eksempel det enkelte menneskes værdighed, og at intet menneske må reduceres til et middel for noget som helst mål. Kirken kan bidrage til visionen for det gode samfund og til den magtkritik, der er nødvendigt i ethvert samfund. 

Hvordan vi som folkekirke kan agere på dette område inden for rammerne af Lissabon-traktatens artikel 17 er et spørgsmål, som vi naturligvis fremover må drøfte i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og drøfte med Konferencen af Europæiske Kirker (KEK), der netop har kontor i Bruxelles for på vegne af protestantiske og ortodokse kirker i Europa at være i dialog med repræsentanter for EU.

På et møde med KEK og den tilsvarende katolske organisation COMECE fik vi af katolikkerne udleveret en bøn for Europa, som kan minde os om, at vi også kan bidrage til det europæiske samfund ved at bede for Europa – fx også i kirkebønnen:

Bøn for Europa
Menneskehedens Fader. Historiens Herre.
Se til dette kontinent, som du sendte filosoffer, lovgivere og mennesker begavet med visdom, forløber for troen på din Søn, død og opstået.
Se til disse folk, som blev evangeliseret af Peter og Paulus, af profeter munke og helgener. Se på disse regioner gennemblødt af blodet fra martyrer, bevæget af reformatorers stemme. Se på disse folk knyttet sammen med så mange bånd og forbindelser, og dog adskilt af had og krig.
Hjælp os til at engagere os til fordel for et Åndens Europa, grundlagt ikke kun på økonomiske traktater, men også på værdier som er menneskelige og evige, et Europa, som kan skabe etnisk og økumenisk forsoning, som straks byder den fremmede velkommen, og som respekterer menneskets værdighed.
Giv os frimodighed til at se vores pligt til at opmuntre og fremme forståelse mellem folk, så der bliver retfærdighed og brød, frihed og fred for alle kontinenter.
Amen

Oprindeligt udgivet som blogindlæg på Mogens S. Mogensens blog