Glimt fra årsmøde for stiftsudvalg 2017

Folkekirken har nu i en del år været det kirkesamfund, som døber flest konvertitter og aktuelt ser vi, at en god del nytilkomne konverterer til kristendommen. Og en stor del af de nu 700.000 ikke dansk fødte/efterkommere er kristne med vidt forskellige etniske og teologiske baggrunde, heriblandt dog også europæere med en kulturkristen baggrund som vores egen. Mange af dem er begyndt at banke på folkekirkens dør.

Spørgsmålet er derfor: Skal folkekirken gøre en særlig indsats i de kommende år for at inkludere flygtninge og andre indvandrere i folkekirkefællesskabet, og hvis ja, hvordan gør vi det, og hvad vil det betyde for folkekirken, som vi kender den i dag?

Dette spørgsmål dannede rammen om Mellemkirkeligt Råds årsmøde for stiftsrepræsentanter, som blev afholdt i begyndelsen af februar i Vejle.

Årsmødet bød på oplæg fra biskop Marianne Christiansen, professor Viggo Mortensen (læs uddrag her), pensioneret sognepræst Birgitte Arffmann, asylkoordinator Marie Munch Roager og asylpræst Birgitte Møldrup sammen med en iransk konvertit.

En iransk mand fortalte på årsmødet, at han med fare for sit liv var konverteret fra islam til kristendom, og at han havde hungret efter at finde et kristent fællesskab i Danmark, men havde i starten kun mødt en kold skulder. Han understregede nødvendigheden af, at folkekirken står klar til at byde konvertitter velkommen og ikke afviser dem eller stiller spørgsmålstegn ved deres tro.

Desuden var hans indtryk, at konvertitter som udgangspunkt søger derhen, hvor de finder fællesskab og hvor de kan bryde deres ensomhed og tomhedsfølelse. Det handler i langt mindre grad om dogmatik eller teologisk tradition. Han mente også, at folkekirken har brug for folk som ham til at bane vejen for en større missional og diakonal indsats blandt flygtninge og indvandrere.

Der var blandt de 55 tilstedeværende enighed om, at folkekirken har en vigtig missionsopgave i forhold til at yde kirkelig betjening til flygtninge og indvandrere. Diskussionen gik ikke på, om vi skal eller vi ikke skal, men mere hvordan. Opgaven ikke er så enkel, og man skal tage højde for blandt andet sprog- og kulturbarrierer samt administrative og økonomiske rammer.

Desuden er det vigtigt, at det begynder at gro nedefra, det vil sige at arbejdet med at integrere flygtninge og indvandrere udspringer af lokalt arbejde og ikke pålægges ovenfra.

Læs det fulde referat fra årsmødet for stiftsudvalg her.