Fra Wittenberg til Windhoeck

Af Ulla Morre Bidstrup, advisor for Det lutherske Verdensforbunds council

Wittenberg blev i sin tid foreslået som stedet for Det lutherske Verdensforbunds 12. generalforsamling, som finder sted i 2017. Her opslog Luther sine teser i 1517, så hvad kunne være mere naturligt?

Men jubilæer er ikke kun til for at se bagud. De er også til for at se sig omkring i den nutid, man er en del af og fremad mod den fremtid, der kommer. 
Valget faldt ikke på Wittenberg, men på Windhoek. De to største lutherske kirker i verden findes nu i Etiopien og Tanzania og generalforsamlingen holdes på det afrikanske kontinent i hovedstaden i Namibia.

Til gengæld blev det sidste ordinære møde i Det lutherske Verdensforbunds council eller bestyrelse afviklet i Wittenberg midt i juni 2016. Her blev der lejlighed til at snuse lidt til den kommende reformationsfejring. En ny skulptur blev afsløret i Lutherhaven og det er tydeligt, at byen ruster sig til reformationsåret. 

Mødets dagsorden bar også præg det kommende reformationsårs begivenheder og af det faktum, at med generalforsamling følger nyt council, så mange projekter skal afsluttes og stafetten gives videre på ordentlig måde. Hvad skal det gamle council tage beslutninger om og hvad skal det give videre?
Beslutningen om, hvorvidt det er blevet for dyrt at have hovedsæde i Geneve blev givet videre. Den populære beslutning om at genansætte generalsekretær Martin Junge for endnu 7 år blev taget. Vigtige studiematerialer om bibelhermeneutik og kirken i det offentlige rum lå færdigt. Konstateringen af, at Det lutherske Verdensforbund nok er økumenisk, men i disse år måske især diakonalt blev draget. 2.3 millioner af verdens mange millioner flygtninge bliver i dag hjulpet af Det lutherske Verdensforbunds World Service organisationer og partnere. Men de økumeniske bestræbelser er stadig vigtige. 

Reformationsåret skal bl.a. fejres med en stor fælles markering for lutheranere og katolikker i Lunds Domkirke og Malmø arena d. 31. oktober 2016. Pave Frans har meldt sin deltagelse og forhåbentlig vil dagen bære præg af samme milde vinde, som kommer til udtryk i titlen på den lille bog, som lutheranere og katolikker har udgivet om reformationen i anledning af jubilæet. ”From conflict to communion” hedder den. Fra konflikt til fællesskab.

Letland og det lutherske fællesskab

Fællesskabet internt i Det lutherske Verdensforbund skal der også kæmpes for. Uenighederne i bibelsyn og socialetiske spørgsmål er også et vilkår på vej mod reformationsfejringen. Dette års councilmøde bar præg af den lettiske lutherske kirkes nye vedtagelse af, at kirken kun ordinerer mænd. Sådan har praksis været i denne kirke længe. Men for et par årtier siden var det anderledes, og at det på den måde ”går den forkerte vej” for én af medlemskirkerne i forhold til Det lutherske Verdensforbunds fælles vision om at arbejde for ordination af kvinder, om end i forskelligt tempo, gør ondt. Der holdes krisemøder og vedtages udtalelser. 

Til de regionale møder, ved projektgennemgangene og over kaffen bliver udfordringer diskuteret og delt. De tager sig forskelligt ud. I Norden taler vi om faldende dåbstal, i Zimbabwe om at kirkens ansatte ikke får løn, i Palæstina om betydningen af en fortsat kristen tilstedeværelse i Det hellige land.
Der er meget at tale om i den lutherske familie og endnu mere at gøre. Midt i foretagsomheden lyser overskriften for den kommende generalforsamling op på standere, pamfletter og foldere: ”Liberated by Gods Grace”. Sådan er det heldigvis stadig.