Folkekirkens to første asylpræster på stiftsniveau er tiltrådt

Asylpræst i Haderslev Stift: Vil skabe et asyl i asylet

Sognepræst Birgitte Rosager Møldrup får nu – som asylpræst i Haderslev Stift – mere tid det arbejde, hun i flere år har været involveret i blandt asylansøgere i Jelling. Der er tale om en kvote på 25 % i en prøveperiode på et år.

En gang om måneden danner Jelling Kirke ramme om en gudstjeneste, der henvender sig til asylansøgere. Hver anden måned er det en gudstjeneste med altergang, hvor der bagefter er kaffe. De øvrige måneder inviteres til ”Eat & Sing” en torsdag aften, hvor man spiser sammen og bagefter samles til gudstjeneste. Alle har mad med til det fælles måltid – fx et flute fra bageren, eller en skål ris, der er kogt hjemmefra.

Birgitte Møldrup oplever, at fællesskabet omkring maden og kaffen har stor betydning for asylansøgerne. ”Der er ikke noget, der kan overstige mødet menneske-til-menneske. Her møder de mennesker, som vil dem, og det betyder meget for dem,” siger hun.

Kristne fra vidt forskellige baggrunde

Birgitte Møldrup ønsker at lave en gudstjeneste, som asylansøgerne kan spejle sig i.

”Det betyder, at vi skal tænke gudstjeneste på en mere økumenisk måde. For der kan både være en nydøbt iraner og en ortodoks kristen til samme gudstjeneste, og de har vidt forskellige tilgange til det.”

”Jeg ønsker at skabe et rum – et asyl i asylet – hvor de kan fornemme, at her er det lidt synd for os alle sammen. Asylansøgerne bliver tit betragtet som ofre. Selvfølgelig har de nogle forfærdelige livsvilkår, og det vil jeg ikke bagatellisere. Men i kirkerummet vil jeg gerne skabe en atmosfære af, at her er det ikke mere synd for dem, end det er for alle os andre. Det er vigtigt, at der er en lighed og en ligeværdighed i kirkerummet.”

Gudstjeneste-skik – og menneskelige relationer

Nu hvor Birgitte Møldrup har fået hele stiftet som arbejdsfelt bliver en af hendes opgaver at inspirere præster, der har et asylcenter liggende i sognet, til at tage udfordringen op med at tilbyde gudstjenester til asylansøgere. Hun vil gerne formulere en gudstjeneste-skik.

”Asylansøgerne vil ikke få ret meget ud af den almindelige højmesse, så vi må invitere dem til noget andet. Jeg vil gerne formulere noget om, hvordan man så kan gøre det. For skal man bare oversætte alt til engelsk, eller skal man prøve at gøre det på en anden måde,” spørger hun – og antyder, at svaret ikke er entydigt.

Birgitte Møldrup ser gudstjenester som det ene ben i sin stilling og den diakonale side som det andet.

”Her kan man henvende sig til alle i asylcentrene med et tilbud om at møde dansk kultur – og gerne også lidt varme.” Hun erkender, at der ligger en udfordring, da der i nogle sogne er mange frivillige, der træder til som besøgsfamilier og lignende, mens andre sogne slet ikke har den tradition.

Asylpræst i Aalborg Stift: Har døbt flere asylansøgere

Fremover skal sognepræst John Kristensen i Tranum bruge en del af sin tid på at arbejde blandt asylansøgere. Han blev pr. 1. januar udnævnt til asylpræst i Aalborg Stift med en kvote på 25 procent. Stillingen er endnu så ny, at det ikke er endeligt formuleret, hvad arbejdet kommer til at indebære. Men med et stort asylcenter liggende i sognet – og flere i nabolaget – er det ikke en ukendt verden, John Kristensen går ind til.

Ikke at han har haft en jævnlig gang i asylcentrene. Kontakten er hidtil mest sket i form af sporadiske kontakter, som når asylansøgere har henvendt sig for at blive døbt. Men det har givet et indblik i asylområdet, som han nu skal bruge en større del af sin arbejdstid på.

Asylansøgere får dåbsundervisning

For tiden kommer en lille gruppe på tre personer, to iranere og en egypter, til dåbsoplæring i præstegården i Tranum. Undervisningen foregår ved hjælp af en tolk, da asylansøgernes engelsk-kundskaber ikke rækker til at kunne gøre det på engelsk.

”De to fra Iran kendte allerede meget til den kristne tro, da de kom her. For de begyndte at interessere sig for kristendommen, mens de var i Iran. De gik også i kirke dernede. Men de blev ikke døbt, for det turde præsterne ikke,” siger John Kristensen.

Han har i årenes løb haft undervisningsforløb med asylansøgere, der ønskede at blive døbt.

Fra tid til anden er asylansøgere, som valgte at skifte tro, blevet chikaneret på asylcentrene af andre asylansøgere. John Kristensen siger, at man aktuelt ikke oplever den slags problemer på asylcentret.

Missionær i Etiopien

John Kristensen er uddannet diakon, og han fik allerede i 1980’erne, hvor han i knap fem år var missionær i Etiopien, et godt kendskab til islam. Han var udsendt af missionsorganisationen Promissio, der dengang hed Dansk Ethioper Mission.

”Kirken voksede, mens vi var der, efter at der havde været en vanskelig tid,” siger John Kristensen. Landet havde dengang et marxistisk styre, og det var også en tid, hvor der i nogle tilfælde skete fængslinger af kristne, og nogle blev udsat tortur.

John Kristensen forlod landet i 1984 og efter opholdet i Etiopien tog han en toårig teologisk uddannelse i England. Det var ikke tilstrækkeligt til at blive præst i Danmark, men efter at have suppleret den med nogle tilvalgsfag, blev han i 1996 ordineret som præst og fik samme år embedet i Tranum, hvor han har været sognepræst siden.

Af Bent Dahl Jensen 

for Folkekirkens Asylsamarbejde