Nyheder
Nyheder

"Det er kirkens natur at være kirke i det offentlige rum og i vores fælles virkelighed"

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har ansat Jonas Adelin Jørgensen som akademisk medarbejder, og han vil bl.a. arbejde med offentlighedsteologi. Her fortæller han om, hvordan han opfatter folkekirkens rolle i samfundet 

Jonas Adelin Jørgensen, ny medarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Her ses han holde oplæg om religionsfrihed på en konference på Christiansborg i 2017. Foto: Michael Rønne Rasmussen.  

Folkekirkens mellemkirkelige Råd har netop ansat Jonas Adelin Jørgensen som akademisk medarbejder. Hans arbejdsområde vil være omkring MKR-prioriteringer som tros- og religionsfrihed, folkekirkens mission, og formidling af forståelse af offentlighedsteologi. Herudover vil han også få fingerene i en række af MKRs øvrige, traditionelle arbejdsområder. I det følgende vil Jonas Adelin Jørgensen tale om, hvorfor han synes offentlighedsteologi er vigtigt at arbejde med i en folkekirkelig sammenhæng.

Hvad er offentlighedsteologi?

Offentlighedsteologi er spørgsmålet om, hvad kirkens rolle er i nutidens samfund, i dette tilfælde det danske. Kirken er gået fra at være samfundets ene forpligtende vision til at være én blandt mange andre stemmer. Så hvad er folkekirkens rolle i et åbent, pluralistisk og verdensanskuelsesneutralt samfund, hvor staten forventes at være neutral?

Kirkens åbenhed mod samfundet er begrundet i det kristne evangeliums livsoverbevisning og budskabet om Guds sendelse af sig selv til verden. Som sendt er kirken altid til ”for andre” (Bonhoeffer), og det bliver den konkret gennem at være samfundsopbyggende og -formende. Det er kirkens natur at være kirke i det offentlige rum og i vores fælles virkelighed.

Kirken bidrager altså til samfundet, ikke som værktøj eller som strategi, men som et fællesskab af mennesker, der hellere lider end påfører lidelse, som krydser sociale og kulturelle grænser i stedet for at opretholde dem og som tjener i stedet for at herske (Yoder). Det er i den sammenhæng, man skal forstå folkekirkens rolle i offentligheden. 

 

På hvilke måder kan folkekirken være med til at bygge samfund?

Folkekirken har forskellige roller i samfundet. Dels den diakonale rolle. Kaldet til at hjælpe næsten er en direkte konsekvens af evangeliet som Guds befriende nåde for verden. Kirken må stille sig til tjeneste for at overvinde nøden i verden (Spencer). I en dansk kontekst varetages den rolle eksempelvis af diakonale organisationer som Jysk Børneforsorg og Kirkens Korshær.

Dels er der den pastorale og sjælesørgeriske rolle; kaldet til at fremhæve nådens ubegrundede tilsigelse i et præstationssamfund hvor der er store krav til den enkeltes selvrealisering. Ligeledes har folkekirken en pastoral rolle, når katastrofen rammer – hvad enten det er i den enkeltes liv eller på et kollektivt plan. Her vil folkekirken have en anden form for respons på katastrofen end myndighederne.

En tredje rolle er den undervisende og diskursive rolle. Den kirkelige undervisning såvel som bidrag til den offentlige diskussion om det etisk vanskelige men menneskeligt vigtige; spørgsmålet om hvad det i sidste ende kommer an på for mennesket samt menneskets vedvarende problemer med sig selv.

Kirkens profetiske rolle er vigtig. Folkekirken må give plads til kritikken af alle de bestræbelser i samfundet, som binder mennesker, er uretfærdige, gør tanker ufrie og berøver liv. Som et fællesskab karakteriseret af Åndens frugter må folkekirken befri, være retfærdig og give liv, lige så vel som den må forsvare åndsfriheden og tale totalitære ideologier imod.

Endelig kan kirken have en politikudviklende rolle. Folkekirken kan på et mere overordnet plan deltage i samtalen om de offentlige anliggender. Et eksempel er skolepolitikken. Folkekirken kan bidrage til at gennemtænke hvordan man bliver dannet og uddannet til at være menneske- og livsduelig. For i kirken er der en lang erfaring med og tradition for at drøfte hvad det vil sige at blive eller være et helt menneske.

 

Jonas Adelin Jørgensen

Født 1973. Cand.theol og ph.d. i systematisk teologi. Tidligere forskningsadjunkt ved Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet, samt generalsekretær for Dansk Missionsråd. Hjælpepræst ved Nazaret Kirke i København. 

Han har forsket i kristendommens globale udbredelse, økumenisk teologi og forholdet mellem kristendommen og andre religioner. 

Har bl.a. udgivet følgende publikationer: ”Økonomi og kristendom. Hvad Guds er…” Forlaget Eksistensen 2019 (redigeret sammen med Andreas Østerlund og Martin Ishøj), “Mission and Money: Christian Mission in the Context of Global Inequalities,” Brill, Leiden, 2015 (redigeret sammen med Mari Pöntinen)