Nyheder
Nyheder

Biskop Marianne Gaarden: Vi er flettet ind i hinanden - både som mennesker og lande

Kirkerne bør have en tydeligere stemme i den offentlige samtale, både nationalt og internationalt, mener biskop Marianne Gaarden, der netop har været på EU-studietur i Bruxelles med folkekirkens biskopper og Det mellemkirkelige Råd

Her ses den folkekirkelige delegation på besøg i Europa-Parlamentet. Marianne Gaarden ses til venstre i den røde jakke. Foto: Mellemkirkeligt Råd. 

I sidste uge rejste folkekirkens biskopper og Folkekirkens mellemkirkelige Råd til Bruxelles på EU-studietur. Delegationen besøgte både Den Danske Kirke i Bruxelles, Konferencen for Europæiske Kirker, Vatikanets EU-kontor (COMECE), generalsekretær i Det europæiske Råd, Jeppe Thranholm Mikkelsen, konkurrencekommissær Margrethe Vestager og mange flere.  
 

Vi har talt med biskop Marianne Gaarden om turen og hvilke indtryk fra Bruxelles hun tager med hjem til Danmark. 

Hvad fik I ud af turen? 

”Først og fremmest var turen almendannende og var med til at oplyse os om, hvordan vores demokrati fungerer. Det handlede om, hvordan arbejdet foregår i EU, og hvordan Danmark får indflydelse i Europa, og hvilken betydning EU har for Danmark. Det var tydeligt, at EU-institutionerne gerne ville invitere indenfor og have besøg, så jeg vil opfordre alle til at tage ned og besøge EU. Ligesom mange skole- og gymnasieklasser tager til Christiansborg, bør det være en del af den almene dannelse at besøge EU. For det er dér, mange af de beslutninger, som har stor betydning for Danmark, bliver truffet,” siger Marianne Gaarden.  

Lokalt og internationalt

Marianne Gaarden forklarer, at når man besøger EU-institutionerne, bliver det nemmere at forstå, hvordan beslutninger flyttes fra et nationalt til et internationalt politisk forum:  

”Studieturen i Bruxelles understøttede noget, jeg egentlig godt var klar over i forvejen, nemlig at centraliseringsprocesserne foregår både nationalt og internationalt. Ligesom mange landkommuner i Danmark oplever, at der er mere og mere, der bliver samlet centralt i de større byer, foregår denne centraliseringsbølge lige så vel internationalt. Mange beslutninger bliver simpelthen taget i EU i stedet for i Danmark.”   

Vi er flettet sammen

Noget af det, Marianne Gaarden tager med hjem fra Bruxelles, er en styrket overbevisning om, at kirken bør være have en tydeligere stemme i den offentlige samtale, både i Danmark og internationalt. Det virkede som om, kirkerne glimrede ved deres fravær i EU. Og det er selvom EU står over for store udfordringer og mange etiske problemstillinger, fx aktiv dødshjælp, global opvarmning, migration og flygtninge. Her bør kirken komme på banen og være en tydelig etisk stemme, pointerer Marianne Gaarden.   

Et af de emner, delegationen hørte en del om på studieturen og som optog embedsmænd og politikere meget i EU, var Brexit.  

”Vi hørte om forhandlingerne mellem EU og Storbritannien, og det er jo en trist situation. Efter så mange års ægteskab er det en kompliceret opgave at gøre boet op. Vi er så flettet ind i hinanden, både som mennesker, men også som lande. På samme måde er det med kirke og samfund. Vi er så flettet ind i hinanden. Så kirken kan ikke bare lukke sig inde i en osteklokke. Man får nemt tunnelsyn i det daglige arbejde i kirken, og det er en skam, for så glemmer man, hvordan verden ser ud udenfor."  

Politikerne i EU hørte ikke meget til kirkerne, og derfor kan man savne, at kirkerne kom mere på banen og bidrog til at definere, hvilke værdier Europa skal bygge på. Men det er ikke altid så enkelt. For det kan være svært for kirkerne at enes indbyrdes og tale med én stemme. For eksempel vil der være meget forskellige holdninger mellem folkekirken og de ortodokse kirker. Det kan føre til handlingslammelse at forsøge at nå til enighed, mener Marianne Gaarden.  

Folkekirkelige stemmer

Ligeledes kan der også være uenighed internt i folkekirken, og det afholder mange fra at tale om offentlige anliggender.  

”I folkekirken siger vi, at ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne. Men det ved offentligheden ikke. Så derfor er det ofte de samme, der udtaler sig og i den brede offentlighed bliver eksponent for at være kirkens stemmer. Ofte er det også polerne i det kirkelige landskab, der får taletid, og det er en skam. Der bør være mange flere kirkelige nuancerede røster og en etisk stemme i samfundsdebatten, der vækker dybere refleksion,” mener Marianne Gaarden.