Fortsæt til hovedindholdet
Åbent brev til statsministeren: Lov om oversættelse af prædikener vil modvirke integration
Nyheder

Åbent brev til statsminister Mette Frederiksen og kirkeminister Joy Mogensen 

Forslaget om oversættelse af prædikener til dansk er et brud med den danske samfundsmodel for religion, der med afsæt i Grundloven bygger på en frihedstradition, mener Folkekirkens mellemkirkelige Råd


Det er med bekymring at Folkekirkens Mellemkirkelige Råd ser på det planlagte lovforslag ’Lov om prædikener på andre sprog end dansk (Feb II)’ i lovprogrammet for Folketingsåret 2020-2021. I lovprogrammet er det angivet, at formålet er at skabe større åbenhed om religiøse forkynderes prædiken i Danmark, når de forkynder på andre sprog end dansk. 

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd støtter intentionen om åbenhed om indhold i religiøs forkyndelse. Derfor anerkender vi også modstanden mod religiøse prædikener, der anvendes til negativ social kontrol og begrænsning af den enkeltes frihed. Vi bifalder også den bredere politiske intention i forhold til integration for etniske minoriteter i et åbent og pluralistisk dansk samfund. 

Vi frygter dog at lovforslaget ikke vil have disse positive effekter, men derimod at en lov om øget kontrol undergraver de frihedsrettigheder og den integration, som forslaget skulle styrke: 

• Politisk sendes der et signal om religioners negative rolle i samfundet: religion og religiøse prædikener ses som en kilde til loyalitetskonflikt og som en hindring for integration i det åbne og pluralistiske samfund. Vi frygter, at alle religiøse traditioner bliver gidsler for denne forsimplede forståelse af religion og religiøs praksis, og at loven fører til mistænkeliggørelse og marginalisering af religiøse personer snarere end accept og integration af alle i et fælles samfund. Vi ser derfor fare for en lov, der fører til religiøs chikane. 

• Historisk er forslaget et brud med den danske samfundsmodel for religion, der med afsæt i Grundloven bygger på en frihedstradition. Denne tradition, som Folkekirken ser sig som en del af, indebærer en forståelse af frihed til at tro og forsamle sig, forkyndelsesfrihed og frihed til at prædike på modersmålet – sådan som den enkelte er blevet overbevist om. Friheden handler om den enkeltes frihed til at tro og praktisere sin tro, og dermed i sidste ende om den enkeltes værdighed som menneske og borger. Vi må derfor spørge: Hvilke historiske eksempler findes der på den positive integrationseffekt af tvang i forhold til religion og tvangsoversættelser af religiøse prædikener? 

• Rettighedsmæssigt er forslaget en hindring for den fulde samfundsmæssige realisering af tros- og religionsfrihedens praktiske aspekt hvis det indebærer en økonomisk og praktisk byrde for religiøse fællesskaber, som ikke er dansksprogede. Er denne begrænsning af religionsfriheden proportional og ikke-diskriminerende i forhold til om loven vil kunne afsløre religiøse forkyndere, der opfordrer til ulovligheder i deres prædikener? Hvor mange sager om året vil loven kunne bringes til anvendelse på? Hvis loven kun kan bringes til anvendelse på få eller ingen sager, så tyder det for os at se på en rent symbolsk lovgivning, som ikke desto mindre meget konkret begrænser tros- og religionsfriheden for alle der ikke er dansksprogede. 

• Praktisk bærer forslaget præg af at være uigennemtænkt: Findes der et skøn over hvor mange prædikener det drejer sig om? Er der et overslag over udgiften til oversættelsesarbejdet? Ifølge Folkekirkens Mellemkirkelige Råds udregninger vil det for kristne migrantmenigheder dreje sig om 130 ikke-vestlige menigheder og i alt om 279 ikke-dansksprogede menigheder. Hvis hver ikke-vestlig menighed ugentligt skal oversætte en prædiken på 2½ A4-side med hjælp fra en anerkendt translatør vil udgiften være 2.575 kr. per prædiken, svarende til 16 millioner kr. om året, og for alle ikke-dansksprogede menigheder 37,4 millioner kr. om året. Vi anser dette for at være spild af ressourcer og har vanskeligt ved at se for os, hvor den ekstra finansiering skal komme fra. 

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd finder derfor at forslaget af politiske, historiske, rettighedsmæssige og praktiske grunde ikke bør gøres til lov. 
 

Underskrevet af 

Mogens S. Mogensen 
(formand, konsulent, Haderslev Stift) 
Christian Roar Pedersen 
(næstformand, sognepræst, Ålborg Stift) 
Niels Iver Juul 
(kasserer, sognepræst, Viborg Stift) 
Hanna Broadbridge 
(stiftsrådsmedlem, Århus Stift) 
Anne Birgitte Reiter 
(domprovst, Lolland Falster Stift) 
Thomas Hornemann-Thielcke 
(sognepræst, Roskilde Stift) 
Marianne Christiansen 
(biskop, Haderslev Stift) 
Hanne Møller Wolfsberg 
(menighedsrådsformand, Fyens Stift) 
Paneeraq Siegstad Munk 
(biskop, Grønlands Stift) 
Niels Nymann Eriksen 
(sognepræst, Københavns Stift) 
Ole Buchardt Olesen 
(sognepræst, Helsingør Stift) 
Ingrid Lisby Schmidt 
(sognepræst, Ribe Stift) 
Peter Skov-Jakobsen 
(biskop, Københavns Stift)