Nyheder fra migrantsamarbejdet
Nyheder

Ny studentermedarbejder i Migrantsamarbejdet

26-årige Sara er i februar blevet vores nye kollega på kontoret

 

Sara Friis er netop startet som studentermedarbejder på sekretariatet hos Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Her skal hun blandt andet arbejde med kommunikation og arrangementer i netværket. Sara er 26 år, bor på Østerbro i København sammen med sin mand Filip og er i gang med sin kandidatuddannelse i Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Sara har erfaring med kulturmøder både fra rejser rundt i verden og fra sin rolle som leder på sommerlejre for asylansøgere i Danmark.

Sara fortæller:

”Hver gang muligheden har budt sig, har jeg taget mig små ferier til forskellige steder i verden, for at undersøge kulturer og andre religioner, men konklusionen er altid blevet, at mødet med den kristne kirke i den fremmede kultur, er det der har fascineret mig mest. Det har ført interessen med hjem til Danmark, hvor jeg har forsøgt at få kendskab til forskellige kristne migrantgrupper i Danmark, både igennem studiet og forskelligt frivilligt arbejde. Nu glæder jeg mig meget over netop at få lov til at arbejde et sted, som har fingeren på pulsen og er med til at udvikle arbejdet for kristne migranter i Danmark”.

Her på sekretariatet er vi rigtig glade for at have fået Sara som kollega og glæder os til samarbejdet.