Den nydanske folkekirke
Relationer

Relationer

Tese nr. 1: Folkekirken skal danne ramme om personlige relationer og kristne fællesskaber, hvor der er plads til forskellige sprog og kulturer.

Leder af det arabiske fællesskab i Christianskirken i Aarhus, Wessam Yousef, og sognepræst i Apostelkirken i København, Niels Nymann Eriksen, taler sammen på konference om Den (ny)danske folkekirke. Foto: Michael Rønne Rasmussen. 

Danmark er rangeret som et af de steder i verden, hvor det er sværest for udlændinge at falde til og finde nye venner. Efterspørgslen efter relationer til danskere er derfor stor. Men mange danskere har ikke øje for behovet. 

Midt i denne virkelighed står folkekirken som en af landets største udbydere af lokale fællesskaber. Det giver en unik position og et stort potentiale. Men det stiller også folkekirken over for en stor udfordring. For hvordan skaber man et åbent miljø, hvor folk fra forskellige sprog og kulturer har lyst til at komme, og hvor de føler sig hjemme? Og hvordan bidrager vi til, at der kan opstå nye venskaber på tværs? 

Vi skal ikke blot etablere nye fællesskaber, som er særligt målrettet nydanskere, men skabe rum og invitere ind i de allerede eksisterende fællesskaber i folkekirken. 
 

Sådan kan der arbejdes med relationer:

Det kan være godt at lave særskilte aktiviteter for nydanskere, men det er endnu vigtigere at inkludere dem i eksisterende danske fællesskaber. 
Det er menighedens opgave at få nydanskere til at føle sig hjemme – præsten kan ikke være venner med alle. 
Hvis man bliver budt velkommen og har det rart i fællesskabet, så er formen og indholdet nogle gange mindre afgørende. 
Personlige relationer til nogle enkelte er nøglen til også at føle sig hjemme i et større fællesskab.